lørdag, april 28, 2007

Idealisme

Jihad and the Collapse of the Swedish Model

Er et meget vigtigt dokument, der opregner den tragedie, der er ved udfolde sig i Sverige, og som på sigt kan favne store dele af Europa. Her et retorisk spørgsmål fra slutningen:

Is it just a coincidence that the one country on the European continent that has avoided war for the longest period of time, Sweden, is also arguably the one Western nation where Political Correctness has reached the worst heights? Maybe the prolonged period of peace has created an environment where layers of ideological nonsense have been allowed to pile up for generations without stop.

Findes der et svar? Måske ikke, men det er helt klart godt set:

In past ages, a war, almost by definition, was something that sooner or later came to an end, usually in unmistakable victory or defeat. In the past, also, war was one of the main instruments by which human societies were kept in touch with physical reality. All rulers in all ages have tried to impose a false view of the world upon their followers, but they could not afford to encourage any illusion that tended to impair military efficiency. So long as defeat meant the loss of independence, or some other result generally held to be undesirable, the precautions against defeat had to be serious. Physical facts could not be ignored. In philosophy, or religion, or ethics, or politics, two and two might make five, but when one was designing a gun or an aeroplane they had to make four. Inefficient nations were always conquered sooner or later, and the struggle for efficiency was inimical to illusions. Moreover, to be efficient it was necessary to be able to learn from the past, which meant having a fairly accurate idea of what had happened in the past. Newspapers and history books were, of course, always coloured and biased, but falsification of the kind that is practised today would have been impossible. War was a sure safeguard of sanity, and so far as the ruling classes were concerned it was probably the most important of all safeguards. While wars could be won or lost, no ruling class could be completely irresponsible.

George Orwells 1984

Moralisme og idealisme har gået hånd i hånd siden Platon, som var den første, der i sine dialoger udledte det "gode samfund", som andre ville kalde et diktatur.

I partiet De Racistgale Venner har man også tanker om det gode samfund, og de tanker må bestemt ikke modsiges af noget så banalt som realiteter:

Tag den grundlovsfæstede ytringsfrihed, hvis grænse er den rene racisme: selv når retssystemet har talt og trukket stregen i sandet, så gør en af forespørgerne i dag ingen ændring. Hr. morten Messerschmidt bekræfter i dag i jydskevestkysten, at det er sandheden, at et multietnisk samfund vil medføre vold, bandekriminalitet og massevoldtægter?- det er ikke bare ufatteligt, men direkte landsskadeligt, fordi det fortæller en helt anden historie om det land hvis selvforståelse er, at man danner ring om de anderledes når de er under pres. Fx da jøder under 2. verdenskrig blev sejlet til Sverige.

Det er meget tvivlsomt om Morten Østergaard overhovedet forstår, hvad han selv siger... men det er også ligegyldigt, så længe hans vælgere føler sig som gode mennesker, når de stemmer på ham.

Det er uklart i hvilken sammenhængen "retten har talt og trukket stregen i sandet" i forhold til "den rene racisme", men i det Østergaard tilsyneladende mener at Messeschmidt "ingen ændring gør" i den sammenhængen, er man rent logisk henvist til at formode, at Østergaard betragter Messerscmidts udtalelse om, "at det er sandheden, at et multietnisk samfund vil medføre vold, bandekriminalitet og massevoldtægter" som messerschmidts rene racisme.

Uden i øvrigt at mene sig forpligtet på at henholde sig til data, undersøgelser, studier eller afhandlinger, der kan belyse emnet, mener Østergård sig altså berettiget til at anklage andre mennesker for den rene racisme - der jo som Østergaard bemærker er strafbart - fordi de tillader sig at give udtryk for et synspunkt, der står i modsætning til Østergaards forestillinger: "om det land hvis selvforståelse er, at man danner ring om de anderledes når de er under pres. Fx da jøder under 2. verdenskrig blev sejlet til Sverige."

Østergaards argument er ikke videnskabeligt: altså baseret på viden, der rent faktisk udsiger noget om realiteterne... hans argument er udelukkende baseret på en moral - en opfattelse af godt og ondt -, som Østergaard og ligesindede doserer i uendelige mængder fra folketingets talerstol. Og som man kræver overholdt med slet skjulte trusler om straf.

Om denne moral fastslår Østergaard at: "I Det Radikale Venstre støtter vi os i vort daglige arbejde til værdierne frisind, storsind og retsind. "

Er det nødvendigt for mig at påpege, at Østergaard ikke udviser noget som helst frisind, storsind endsige retsind i forhold til Messerschmidts ret til at sige sandheden?

Og Østergaards uendelige hykleri udstiller nærmest sig selv: "Det afgørende for os er ikke hvilke værdi man iklæder sig – men hvordan man efter lever disse i praksis. Værdiernes sande værdi opstår, når de omsættes til handling."

Og det gælder også, når man doserer fra folketingets talerstol, kammerat! Østergaard kender ikke konsekvensen endsige meningen med de ting han er dresseret til at sige - formentligt af en "kommunikationsrådgiver".

Realiteter! - hvad er det? kan vi ikke bare forbyde dem?

Klaphat!

Per

Ingen kommentarer: