onsdag, september 20, 2006

Klaus Rifbjerg II

Klaus laver komik... øhh kronik:

Jeg springer det meste af historieundervisningen over - frem til det, der er rigtig sjov :-)

Efter det ny systemskifte, som Søren Krarup har proklameret indfandt sig engang i begyndelsen af dette århundrede, og at han og fætteren Jesper Langballe og Dansk Folkeparti er begyndt at sætte dagsordenen, oplever jeg, at vi faktisk befinder os i en ny besættelse. I hvert fald er der noget udpræget ’besat’ over den skrydende brovten, hvormed de to charmetrolde og deres sympatisører fører sig frem. Her skal ikke les, her skal ikke engang smiles, her skal hades, og hvis man spørger, hvor de nuværende terrorister udklækkes, er det ikke kun i de infernalske madrasser eller i de moskeer, hvor der prædikes sharia og det, der er værre, det er snarere i den atmosfære af afsky for alt fremmed, der i de sidste mange år er udruget i dansk mentalitet.

Man fornemmer i hvert fald Klaus' had og afsky.

Anyhow... Klaus hader:

[...] ellers fornuftige mennesker [,der] kaster sig over det metafysiske og religionen og bekender sig til evangeliet og går i kirke eller dyrker satanisme eller spiritisme eller numerologi eller astrologi, eller hvad ved jeg. Det er mærkeligt, for man skulle synes, der var nok at tage fat på, nok at bruge sin fornuft til.

Jow da, man kunne for eksempel indse at denne udgydelse:

Man kunne måske indse, at man ikke [...] udnævner ham [en terrorist] til at være en skurk, før det er bevist.

Ikke harmonerer særlig godt med at man selv kaster med kampesten på alt, hvad der bevæger sig indenfor den danske grænse:

På den skole, hvor mine forældre underviste, var et par kollegaer overbeviste nazister. Dem hørte vi en del om hjemme, de var ikke populære og indimellem også ophavsmænd til ubehagelige konfrontationer. Men de fik lov til at gå planken ud, og efter 5. maj 1945 viste de sig ikke på skolen mere. De blev ikke skudt, vel knap nok spærret inde, den skam, de måtte tygge på resten af deres dage, har været besk nok. Jeg gør mig ingen tanker om, at Anders Fogh Rasmussen selv i sit lønkammer nogensinde indrømmer, at noget af det, han har gjort i sit politiske liv, hellere skulle have været ugjort. Det er muligt, at han synes, L.A. Rings billeder er ’pæne’ og taler til noget i ham, men jeg tror ikke, han har fantasi nok til at opfatte sig selv som skurk eller bare én, der er ført på vildveje. Han er nemlig overbevist om, at han har ret, og hvor mærkeligt det end kan lyde, opfatter jeg ham som en idealist. En af dem, man skal vogte sig for – også ifølge Søren Krarup.Et billede bliver ved med at dukke op inden i hovedet på mig: to tyske soldater fra militærpolitiets vagtkorps med et blikskilt på maven midt under besættelsen i det bælgmørke København. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg bilder mig ind, at den ene er Heinrich Böll, den anden Siegfried Lenz. De lunter af sted i deres tunge kapper og med lyden af de sømbeslåede støvler mod fortovsfliserne og forsvinder i mørket. Jeg ved ikke hvorfor, sådan er det bare.

Jo, Danmark er nu fascistoidt ifølge Klaus - og man må jo så formode, at han kan bevise det; og når islamisterne... - som ikke er nær så slemme som danskerne de fascistiske svin:

[...] hvis man spørger, hvor de nuværende terrorister udklækkes, er det ikke kun i de infernalske madrasser eller i de moskeer, hvor der prædikes sharia og det, der er værre, det er snarere i den atmosfære af afsky for alt fremmed, der i de sidste mange år er udruget i dansk mentalitet.

(Bemærk det lille ord: snarere)

- en eller anden dag sprænger deres retfærdige bomber i vores stinkende, intolerante lille lorteland, vil de dog næppe ramme Klaus.

Man skal faktisk helt herover for at finde tilsvarende feberfantasier...

Per

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Efter denne røst fra forrige århundrede tilbage til nutiden.
Bassam Tibi siger til JP-kultur i dag – Europas fremtid lyder med én sætning: Islams europæisering eller Europas islamisering.
http://www.jp.dk/nc_login_accept?url=morgenavisen/mkunstogkultur:aid=3968196&jp_user_id=35089G05EA0039455C