Raapil står nu fadder til en efter hans egen ydmyge vurdering meget fornuftig definition på racisme:
(…) jeg foreslår, at vi blot bruger udtrykket ’racisme’, når der er tale om generaliserende, unuancerede og hadefulde ytringer eller vold mod etniske, religiøse eller nationale grupper pga. disses etnicitet, religion eller nationalitet – og køn (+ erhverv) skal i øvrigt også med. Ren fornuft.
Uagtet, at man i min optik er dybt religiøs, hvis man bekender sig til ren fornuft, så er der problemer med Raapils definition, der på mange måder er afhængig af hans øvrige virkelighed:
Jeg har selv taget ham i følgende indrømmelse:
Per: Du har helt ret, jeg generaliserer helt vildt meget, dels fordi generaliseringerne ikke er helt løgn og dels fordi jeg synes det er sjovt.
Og det er symptomatisk for Raapil, at det må han godt… vi andre må bare ikke!
Dybt manipulerende er det, for nok kan Per finde enkeltstående eksempler på min såkaldte 'dobbeltmoral', men han kan ikke løfte sløret for, at jeg konsekvent generaliserer over venstrevælgere, flæskedanskere, Dansk Folkepartister, ligusterfascister eller andet godtfolk.
Jeg kan finde mange, men jeg skal kun besvære læserne med et par eksempler – som også lider under manglen på logisk stringens -:
Danskernes form for civilisering giver sig i hvert fald ikke udslag i en udpræget afslappet og omgængelig adfærd, lisså ofte i en lettere indebrændt og tillukket ligusterfascist-attitude.
Danskerne er skam mægtig sympatiske, men tærsker ind i mellem langhalm på det nationale.
Problemet med Raapils verdensbillede er, at han mener at kunne udlede motivet for et udsagn, og når han kan det, så behøver han overhovedet ikke at beskæftige sig med dets rigtighed. Sproget indebærer ingen logisk forpligtelse for ham, kun for de som ifølge Raapil har skumle motiver.
Han afkræver med et Orwellsk term dobbelttænkning af sine modstandere: de skal passe på, hvad de siger og har sagt; måden de tillader sig at tale på bliver i det hele taget suspekt. Da Raapil imidlertid ifølge ham selv ikke er spor suspekt, mener han naturligvis heller ikke, at han bør tage sin egen medicin.
Måske han selv er den største racist af os alle? – Han kommer i hvert fald til på centrale punkter at minde om Tariq Ramadan og Jelved og Tøger.
Den eneste måde at kurrere de herrer og damer på er desværre ved at forfølge dem med deres egen vildfarelse... Diagnosen: De er helgener: de vil gerne forpligte os andre på deres luner og "moral-medicin", men de er ikke selv forpligtet på noget, for vi andre bør blot gøre som dem. Kuren: Ikke at forpligte sig på dem, men derimod forpligte dem på sig selv.
Gør man det, vil realiteten indhente dem: deres forestillingsverden vil bryde sammen, for den kan ikke bruges til noget. Deres perspektiv er: selvfornægtende, selvhadende, livsfjendsk og ikke mindst verdensbagtalende -: de hader menneskets "ondskab" af et godt hjerte! - Ikke mindst deres egen, som de projicerer ud, for ikke at skulle "opdage" den i sig selv.
Per
2 kommentarer:
Jeg har tænkt lidt over både din og Mranderssons vedholdende kritik af min debatform, Per. Og det er selvfølgelig ikke løgn, at jeg generaliserer over f.eks. Dansk Folkeparti eller 'danskerne'.
Men hvis du læser den definition, jeg gav af racisme (den står i øvrigt åben for debat, hvis du har andre eller bedre bud), så er det altså ikke tilstrækkeligt at definere noget som hate speech eller racisme, blot fordi det er generaliserende.
Det skal også være nedladende, hadefuldt og evt. præget af voldsretorik. Mine kommentarer om danskere er generaliserende, men blot lettere nedladende, ikke hadefulde og slet ikke præget af voldsretorik.
Om Dansk Folkeparti og deres vælgere skriver jeg nok generaliserende og nedladende, men igen ikke hadefuldt og slet ikke med voldelige opfordringer el.lign.
Både dele af venstrefløjen, højrefløjen, islamister, ekstreme jøder, kristne osv. gør sig skyldige i hate speech efter ovenstående definition, men jeg synes, der er langt i mellem eksemplerne på hadsk tale i mine skrifter.
"Problemet med Raapils verdensbillede er, at han mener at kunne udlede motivet for et udsagn, og når han kan det, så behøver han overhovedet ikke at beskæftige sig med dets rigtighed."
Det er simpelt hen ikke et rimeligt billede, du stiller op, Per. Tjek selv mine kritiske kommentarer om islamkritikerne, hvor det netop er deres argumenter, ikke deres motiver, jeg forsøger at gennemhulle.
At mit verdensbillede så samtidig er sådan, at jeg ikke mener, man kan adskille socioøkonomiske interesser og erkendelse, ja det er blot udtryk for min marxistisk inspirerede tilgang til tolkningen af drivkrafterne i skabelsen af verdens historie.
Det gælder da også mig selv. Jeg har også interesser i at brande mig selv inden for et særligt segment, for hvem ikke de muslimske indvandrere er det negative spejlbillede, men derimod de 'DF-stemmende flæskedanskere'.
Jeg skjuler heller ikke mit had for mig selv. Jeg er godt klar over, at jeg hader. Det gør vi alle sammen, og hadet er i sig ikke problemet. Problemet er, når det bliver legitimt at give hadet frit løb - f.eks. når islamister brænder danske ambassader af, eller når danskere opfordrer til at boykotte muslimske indvandrerbutikker.
Derfor hader jeg ikke menneskets ondskab, men mere de ytringer og handlinger, der gør vold og drab legitimt. Hadet kan vi sikkert ikke skaffe os af med, men vi kan civilisere vores adfærd.
Undskyld Raapil...
Det ser ud til at din kommentar har ligget og rodet i cyberspace.
Det er min skyld: Jeg havde slået en "moderate comments" dims til, så jeg kunne slette noget bot-spam.
Det kom til at betyde at alle kommentarer skulle godkendes af mig. Det var jeg imidlertid ikke klar over, og jeg har først nu opdaget en række kommentarer, der hang og ventede.
Det er nu gjort, og jeg har slået den latterlige "moderator" fra, så problemet ikke kan gentage sig.
Jeg skylder dig et svar... det skal nok komme :-)
Per
Send en kommentar